Lystfiskeriforeningen har mange traditioner. Blandt andet afholdes der i løbet af året nedennævnte arrangementer, som har mange år på bagen, og hvor medlemmer, med eller uden familie, under hyggelige uformelle sammenkomster.

Grejauktion

Vi skal beklages at der ikke afholdes grejauktioner for tiden. Mængden af det indleverede grej og standarden på samme har gennem de seneste år været faldende, hvorfor anstrengelserne ikke har stået mål med resultatet. Vil naturligvis blive taget op igen, hvis foreningen skulle modtage større mængder af grej, hvor giveren eller giverne skulle ønske at grejet sælges til medlemmerne til fordel for Lystfiskeriforeningen.

Furesøkonkurrencen

Afholdes næste gang lørdag d. 8. juni 2024.

DSC_0271
Først på dagen skal der fiskes seriøst.

Hvert år siden 1919 har LF afholdt en fiskekonkurrencen på Furesøen. Faktisk var det englænderen Alexander Worster, som var den direkte årsag til indførelse af konkurrencen. Gennem et par år, under et ophold i Danmark, havde hanværet gæst i LF og fisket en del på søerne, Ved hjemkomsten til England sendte han en fiskestang som tak. Stangen skulle efter hans ønske anvendes som præmie blandt foreningens medlemmer ved en fiskekonkurrence. Konkurrencen blev en succes, og det blev besluttet at fortsætte med konkurrencerne. I begyndelsen afholdt man tillige en konkurrence om efteråret, hvorfor man allerede i 2003 nåede frem til konkurrence nr. 100. Gennem årene har reglerne ændret sig flere gange, men i dag er det således, at vinderen bliver det medlem som fanger den største fisk i forhold til gældende minimumsgrænser for de pågældende arters krav til en sølvmedalje for en LF medaljefisk.

Furesøkonkurrencen afholdes hvert år d. 2. lørdag i juni. Den starter  kl. 6.00 og “skydes” af kl. 13.00. Efterfølgende er der sammenkomst på enten Holte eller Frederiksdal station. Lige år i Frederiksdal og ulige år i Holte. Her mødes man til uddeling  af præmier og efterfølgende socialt samvær over en grill eller en medbragt madkurv. Familie og pårørende til medlemmerne er naturligvis velkomne. Årets konkurrenceregler og tilmelding vil fremgå af hjemmesiden.

Vindere af Furesøpokalen siden indstiftelsen af pokalen i 2003

ÅR:VINDER:FISKEART:VÆGT I KG:
2003Per B. LarsenGedde9,600
2004Mogens JensenAborre1,320
2005Bjørn Sterup-HansenGedde12,800
2006Pál TersztyanszkyGedde6,200
2007Signe BoesSandart5,300
2008Henrik BahrenscheerSandart6,100
2009Dan EkmanGedde7,200
2010Anders VernersenGedde9,500
2011Ulf HansenGedde9,750
2012Tue AksaaGedde8,200
2013Niels Buch JørgensenGedde11,800
2014Henrik BahrenscheerSandart6,450
2015Niels BoesGedde10,100
2016Mark Buch JørgensenAborre1,155
2017Henrik LarsenGedde9,000
2018Christian KarlsenGedde8,500
2019Lars FranckerAborre1,200
2020Aflyst p.g.a. Corona
2021Per EkstrømGedde6,000
2022Martin Blond-SørensenSandart4,900
2023Brian JensenSandart5,100

Andespil

Afholdes næste gang: Dato ikke fastsat.

Bankoplader
En række, 2 rækker eller hele pladen fuld. Så er der BANKO!

LF afholder hvert  i begyndelsen af november et gammeldags andespil for medlemmer og pårørende. Det er tiden, hvor året går på held og det er op til Mortens aften, hvor der traditionen tro skal spises and. På denne aften er der mulighed for at vinde Mortens-anden, en flæskesteg eller måske en flaske vin til anden eller stegen..

Spillet begynder som regel kl. 19.00 og varer et par timer. Der kan købes øl og vand.

Både øl, vand og plader er til rimelige priser, da det først og fremmest gælder og at hygge sig med familien og andre medlemmer.