Bagsværd Sø

På Bagsværd sø (areal 119 ha, max dybde 3,5 m) har LF 2 både og ingen sovepladser.

Fiskeriet.

Sandartbestanden i Bagsværd Sø, der formentlig er en af landets bedste, skyldes Lystfiskeriforeningens udsætninger i midten af 1960′erne. Siden har bestanden været “selvforsynende”. I sommeren 1999 ramtes sandartbestanden af fiskedød, og en del af søens sandart døde. Det er svært at sige, hvor stor en del at sandartbestanden, der gik tabt, men der kan stadig praktiseres sandartfiskeri i søen. Sædvanligvis findes sandarten overalt i søen – f.eks. ved indgangen ved Telegrafbugten neden for Lyngby Radio, hvis master ses fra søen, mellem Gåseholm og Aldershvile og rundt om øen i passende afstand fra kapronings-banen (100m). Søen er lavvandet, og langsomt dørgefiskeri med ubelastede woblere, der går midt i vandet, kan ofte være givende, specielt i efterårsmånederne og om vinteren. Desuden findes der en gammel bestand af karper i søen.

© Kort og Matrikel Styrelsen

Kørselsvejledning.

Link til google

Fra Bagsværdvej køres ad Slotsparken til Aldershvile Slotspark, forbi Slotspavillonen til P-plads syd for bådhus. Station: Aldershvilebroerne. Gladsaxe Kommunes bådpladser nr. 58 og 59. I vinterperioden overføres en ekstra båd til bådplads nr. 60. Stangkasse forefindes ved Gladsaxe Kommunes bådhus ved gavlen ud mod søen. Stangkasse er mærket LF. Heri findes rapportbog, årer, ankre og ketchere. – Ålefiskeri er tilladt. – Motorsejlads er forbudt på Bagsværd Sø. – Åkandeplukning, samt landgang på Gåseholm er ikke tilladt. – Det er forbudt at sejle parallelt med kaproningsbanen nærmere end 100 m fra sydligste bøjerække. Kaproningsbanen er det heller ikke klogt at befinde sig på.

Her er lidt om Bagsværd Sø

Både

  • 20, Smal type 1
  • 21e, Ejvind