Lyngby Sø
På Lyngby Sø (areal 58,7 ha, max. dybde 3,3 meter) har LF 5 både, og der er desuden mulighed for at overnatte på stationen som har 2 sovepladser.
Fiskeriet.
Ligesom nabosøen, Bagsværd Sø, er Lyngby Sø lavvandet. Ved dørgefiskeri med woblere højt i vandet, bl.a. mellem øerne, træffes både gedde og sandart, specielt i det tidlige forår og i efterår-vinter perioden.
Efterårs sæsonen 2000 var særlig god, der blev fanget rigtig mange gedder over de magiske 10 kg. Men helt ekstraordinær var den fangst som Thomas Gramstrup landede d. 25. november. En gedde på hele 14 kg, og som til dato er den tredie største gedde der er fanget i LF.
Ålefiskeriet dyrkes af mange og desuden er der godt fiskeri efter LF-udsatte karper. Lyngby Sø er nok en af LF’s bedste karpevande.

Kørselsvejledning.
Fra Lyngby Hovedgade drejes mod vest ad Rustenborgvej med P-plads for enden. Til fods fortsættes under jernbanen langs søen.
LF stationen befinder sig i Lyngby Roklubs bygning ved sydenden af Søpromenaden langs Lyngby Sø. Adgang til stationen sker gennem dør nr. 3 mærket “LF”.
Overnatning for max. 2 personer. Adgang til toilet gennem dør nr. 4.
Nøglen hænger ved elmåleren på stationen.
- Motorsejlads er tilladt, men er ikke nødvendig.
- Ålefiskeri er tilladt
Fiskesæsonen.
Fiskesæsonen er fra 1. maj indtil islæg.
Både
- 30 smal type 1
- 31 smal type 1
- 32 smal type 1
- 33 smal type 1
- 34 smal type 1



