Meld dig ind

Hvis du ønsker at blive medlem af lystfiskeriforeningen, skal du sende en mail til sekretariatet@lystfiskeriforeningen.dk

Angiv venligst følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Fødselsdato
  • Mailadresse

 

Hvad kan Lystfiskeriforeningen byde på?

  • 21 stationer på Sjælland samt en station ved Stege Nor.
  •  Næsten 80 både.
  •  Mulighed for at tage familie og venner med ud at fiske.
  •  Motor på flere på alle bådene på Esrum sø og flere på Furesøen. Desuden motorer på stationerne ved Øresund,.
  •  Mulighed for at overnatte ved flere af vores vande.
  •  Mulighed for leje af skabe på flere af vores stationer.
  •  Mulighed for privat bådplads ved flere stationer ved Furesøen. (venteliste)
  •  Altid anker, øse, åre, fangstnet til store og små fisk på alle stationer.
  •  En forening med lange og stolte traditioner.
  •  En mulighed for at møde andre lystfiskere som interesserer sig for søfiskeri.
  •  Lystfiskeri-Tidende, vores medlemsblad som er udkommet siden 1889.

Hvordan bliver du medlem og hvad koster det…?

Et halvårligt kontingent i en af Danmarks største, ældste og bedste foreninger koster 800,- kr., plus 300 kr. i indskud og nøgle depositum på 100 kr. ved indmeldelsen.

Det giver dig mulighed for at fiske hvor du vil, hvornår du vil – og når kontingentet er betalt – er al brug af både, huse mv. ganske gratis! Ved indmeldelse får du tilsendt en nøgle til alle LF’s faciliteter, og du kan reservere båd/overnatning via LF’s bådprotokol, voice-response- eller web-booking systemer. Web-booking og voice-response er tilgængeligt 24 timer i døgnet, så du har altid mulighed for at booke en båd.

For medlemmer uden adgang til internet eller mobiltelefon kan man reserve en båd ved henvendelse til Hvidovre Sport, der tager imod ved telefonisk eller personlig henvendelse. Der er åbent på alle hverdage mellem 9.00 og 17.00 samt lørdage fra 9.30 til 13.00 på tlf. 3675 1315. På søn- og helligdage, hvor forretningen er lukket, er det ikke mulig at reservere.