dec 04 2011

Fremtidig kontingentopkrævning

Som det vil være de fleste medlemmer af foreningen bekendt, blev det på den sidste generalforsamling vedtaget, at kontingentet for fremtiden skal opkræves for hele året på en gang. Dette gælder dog ikke for medlemmer, der opkræves via betalingsservice. Her vil opkrævning stadig ske primo marts og primo juli.

De medlemmer, der ikke er tilmeldt betalingsservice primo januar 2012, vil umiddelbart derefter modtage en opkrævning i lighed med tidligere med betalingsfrist 1. marts. Du vil have mulighed for at tilmelde dig betalingsservice i perioden frem til den 25. januar 2012.

Tilmelding til betalingsservice sker i din bank og bedes udfyldt således:

Eksempel: Medlem nr. 28

Kundenr. er: 28000 PBS.nr. er: 03786005 Deb.gr.nr. er: 00001

Der skal i kundenr. hos Nets være 3 cifre efter komma / punktum i dit medlemsnummer hos LF.

Eksempler: “4.1” er = med “4100”, “28.2” er = med “28200” og “403,96” er = med “403960”.

 

 

okt 25 2011

Ny årsstørste aborre fra Esrum på 2120 gram

fanget af Per Mikkelsen på jig den 15 oktober..

Der er udtaget øresten fra fisken af Øresundsakvariet og en nærmere rapport om fiskens alder m.v. følger.

apr 12 2011

Få jubilæumsbogen tilsendt!

Christian Karlsen foreslog på generalforsamlingen, at det skulle være muligt at få jubilæumsbogen tilsendt mod et gebyr. Oprindelig havde bestyrelsen besluttet, at det skulle være en” selvhenter”, men vi vil naturligvis gerne imødekomme medlemmernes ønsker, hvorfor de medlemmer som endnu ikke har afhentet bogen kan få denne tilsendt mod et gebyr på kr. 100.

Det foregår på den måde, at man sender en mail til sekretæren Per Ekstrøm, hvorefter man får opgivet et kontonummer og en reference, hvortil man kan overføre beløbet. Når beløbet er modtaget, bliver bogen tilsendt.

Skriv derfor til fredagsklubben@post.tele.dk med oplysning om navn, adresse og medlemsnummer., så modtager du oplysninger retur om hvordan du overfører beløbet.

Tilbuddet gælder naturligvis kun så længe lager haves.

nov 16 2010

LF Jubilæums Ambassadeur

Der er flere ting her i livet, hvor man husker den første gang. Første kys, første gedde, (man er vel lystfisker), første fiskehjul og fiskestang og så lige dit første Ambassadeurhjul. Jeg gør i hvert fald. Jeg erindrer tydeligt, hvordan jeg ivrigt studerede Nap & Nyt hvert eneste forår, når kataloget omsider udkom efter en lang vinter. Med længselsfulde øjne kiggede jeg på de næsten uopnåelige hjul, som kostede mere end hvad lommepengene rakte til. Først da jeg fik et fritidsjob, og derved kunne spare sammen til ”vindunderet” over rimelig tid, gik drømmen i opfyldelse. Da beløbet omsider møjsommeligt var skrabet sammen og stod på sparekassebogen, var glæden naturligvis stor, da jeg kunne gå ind grejbutikken og købe det ypperste indenfor fiskehjul. Mit første Ambassadeur var et 6000 C. Alene glæden ved at sidde og dreje på håndtaget og holde det i hånden, var en oplevelse i sig selv. Efterfølgende er der kommet adskillige Ambassadeurhjul i min grejboks, og set over hele mit fiskeliv, er det nok det hjul, jeg har benyttet flittigst.

Nøje udtænkt

Drømmen om på et tidspunkt selv at kunne bestemme, hvordan et Ambassadeurhjul helt efter mit eget hoved skulle indrettes, har naturligvis også strejfet mig. Hvis nu man selv kunne bestemme. Så ville jeg gerne have det sådan og sådan udformet. At jeg på et tidspunkt skulle være med til bare at bidrage en lille smule var næsten en utopisk tanke. Ikke desto mindre er det sket, og hvordan skete det så? Jo! LF`s bådprotokol, der som bekendt styres af Hvidovre Sport, har en top ”grejfreak” i ejeren Poul Riboe. Hvad den mand ikke ved om fiskehjul, er ikke værd at vide. ”Nu, når I nu fejrer 125 års jubilæum, skal I så ikke have et Jubilæums Ambassadeur?” Godt spørgsmål og ikke mindst en rigtig god idé. Der varikke langt fra ord til handling. Sammen med Poul Riboe gik jeg i gang med at tænke over, hvordan et sådant hjul skulle udformes for at kunne tilfredsstille enhver søfiskers behov og ikke mindst klart signalere, at her er et LF Jubilæums Ambassadeur. Vi var naturligvis ude at forhøre os om andres synspunkter, og de stemte godt
overens med vores.
Med stor velvilje fra ABU har vi således fået fabrikeret et hjul, som gerne skulle opfylde de fleste krav, vi tror, enhver søfisker kan stille til et hjul, der skal kunne dække næsten alt fiskeri i et LF vand.
Resultatet er et Ambassadeur i størrelse 5000 med knarre. Så kan det både anvendes til kastefiskeri, og til fiskeri med agn. Knarren på en størrelse 5000 tror vi, der er mange LF´ere, som har savnet gennem tiden. Frikoblingen er naturligvis den oprindelige originale med trykknappen i højre gavl, og håndtaget er samme type som det, der sidder på jubilæumsmodellerne. Farven er naturligvis grå. Hvad ellers? Det er jo et fuldblods LF-hjul!

Der er kun 125 eksemplarer

Der er tale om en meget begrænset produktion, hvor antallet af hjul, svarer til antallet af ”LF-leveår”. Gavlen er som en selvfølgelighed udstyret med et LF-logo, og årstallene 1886-2011. Og så er de nummererede fra nr. 1 til nr. 125 i foden. Både æske og andet vil være udstyret med et nummer, så hvert enkelt eksemplar vil være noget helt unikt. Hjulet tilbydes í første omgang kun medlemmer af LF, og der er som sagt kun produceret 125 stykker. Er du interesseret, så skal du allerede nu
kontakte Hvidovre Sport, hvis du vil sikre dig et særligt nummer. Måske din fødselsdato, dit lykketal, din bryllupsdato, hvis du er i det romantiske hjørne, eller dit medlemsnummer, hvis det er uden decimaler, og du har et navn med nogle af alfabetets første bogstaver. Hjulet forventes produceret, så det er klart sidst i 2010. Måske en god idé som julegave fra dig til dig, eller fra konen til dig? Der vil efterfølgende blive udarbejdet en liste over de første ejere af hjulene, således at man sidenhen kan se, hvem den oprindelige ejer var. En finesse der nok ikke findes andet steds. Men det er vanlig ”LF-kutyme”. Der er styr på både fortid og
fremtid. Hjulet koster kr. 999. Tidendes udsendte med ”julelys” i øjnene.

aug 23 2010

Synspunkter vedr. Gentofte Sø

Der har i forbindelse med vinterens fiskedød i Gen- tofte Sø (og mange andre søer) været luftet utallige teorier om vinterdød generelt og i Gentofte Sø i sær- deleshed. Jeg har i forbindelse med mit arbejde med at kortlægge udbredelsen af fiskene i Danmark modtaget oplysninger om fiskedød i flere hundrede søer, og jeg har selv lavet talrige undersøgelser af fænomenet. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at dele mine er- faringer med andre og forhåbentlig også rette nogle af de misforståelser, der florerer.
Man læser ofte, at fiskedød indtræffer, hvis søerne bundfryser. Det er både rigtigt og forkert. Der er ingen danske ferskvandsfisk, der tåler bundfrysning. Søer der bundfryser, rummer derfor som udgangspunkt ingen fisk. Isen bliver herhjemme sjældent over 30-40 cm tyk, og de fleste søer med fisk er dybere. Det der nor- malt sker er, at ilten i vandet under isen bruges op, samtidig med at der ophobes affaldsstoffer i vandet.
I forbindelse med skriveriet om fiskedøden i Gen- tofte Sø har det flere gange været nævnt, at det ikke er en god idé at lave våger, da man risikerer at vække fiskene fra deres dvale i mudderet, så de øger iltforbru- get og dør. Denne antagelse er som hentet ud af den blå luft. For det første er det de færreste fiskearter, der går i dvale, og et ophold nede i mudderet ville slå de fleste fisk ihjel. Hvis fiskene virkelig gik i dvale ville isfiskeri næppe være så populært i de nordligste egne af verden, som det er. Det er rigtigt, at nogle af karpefiskene kan gå i dvale, men de gør det langt fra altid. Fiskeatlassets erfaringer viser da også, at de fleste fiskearter er aktive under isen midt om vinteren. Blandt de arter der kan gå i dvale er karussen, men det er en af de få arter, der kan klare sig helt uden ilt i en længere periode. De fleste andre fisk nedsætter blot aktivitetsniveauet. Når det så er sagt, er det rigtigt, at man kan skræmme fiskene til døde ved at lave for meget postyr. Det ses undertiden i havedamme, hvis man tramper gentagne gange på isen, men mig bekendt er det ikke et pro- blem i naturlige søer. Der ser i hvert tilfælde ikke ud til at være en sammenhæng mellem færdsel på isen og fiskedød. Hvorvidt det betaler sig at lave våger er dog en helt anden ting. Forsøg fra 1970’erne viste, at vå- ger kun havde en hel lokal effekt. Skal det hjælpe, bør man tilslutte en eller anden form for pumpe, evt. en kompressor, der ilter eller skaber noget omrøring. I de søer, hvor undertegnede har observeret forskellige ef- fektive tiltag for at forbedre iltforholdene, er der i hvert tilfælde ikke registreret vinterdød – selv ikke i vande, hvor man ville forvente fiskedød. Fiskedøden i Gen- tofte Sø kunne med andre ord sandsynligvis have været undgået, hvis der var opsat en række pumper tidligt på vinteren, mens våger alene næppe ville have gjort en forskel.
Det er også en udbredt misforståelse, at fiskedød kun indtræffer i søer, der ikke er i balance, og at det er sundt for søen, at få ”ryddet op” en gang imellem. Fiskedød forekommer nemlig i næsten alle typer af lav- vandede søer – også i søer med en god vandkvalitet. Faktisk er de meget grødefyldte søer (som Gentofte Sø) i speciel risiko for at opleve iltsvind, for grøden bruger store mængder af ilt, når den nedbrydes. Udsætning af karper (eller andre fisk) har derfor ikke nogen indfly- delse på risikoen for at Gentofte Sø igen bliver ramt af fiskedød. Den gør den højst sandsynligt, da den har været ramt flere gange tidligere – også i perioder uden en karpebestand. Spørgsmålet er blot, om der er vilje til at forhindre det ved at opsætte pumper.
At fiskedød ikke nødvendigvis er godt for vandmil- jøet er set flere gange af undertegnede i tidens løb. Meget ofte er det nemlig rovfisk som gedder og ål, der er hårdt ramt af vinterdød (i Gentofte blev der fundet mange hundrede af døde ål, mens gedderne i denne omgang gik mere eller mindre fri). Efterfølgende har fredfiskene næsten frit spil. Et godt eksempel er Gyngemosen ved Gladsaxe, som frem til isvinteren 1995-96 var klarvan- det og grødefuld. Mosen blev hårdt ramt og ændrede karakter. Fredfiskene fik overtaget og grøden forsvandt fuldstændig. Fiskedøden kan dog også være positiv for vandkvaliteten. Ofte er søerne meget klarvandede året efter en fiskedød, men effekten fortager sig normalt i løbet af et års tid, da den manglende konkurrence re- sulterer i meget store årgange af fredfisk (typisk skaller).
Endelig er jeg stærk modstander af den holdning til karper, som flere gange har været luftet i debatten i lø- bet af vinteren. Karpens modstandere får det nærmest til at lyde som om karper og et godt vandmiljø er to uforenelige størrelser. Intet ligger længere fra sandhe- den. Lad os nu lige huske, at Gentofte Sø, som er en af de reneste søer i Københavnsområdet, har haft en fin karpebestand i mange år til stor glæde for områdets lystfiskere. Det er helt rigtigt, at karper KAN have en synlig negativ effekt på vandmiljøet, men det samme kan siges om de fleste karpefiskearter – det handler blot om mængden af fisk. Faktisk viser Fiskeatlassets under- søgelser, at det ofte er andre karpefisk, der er de mest talrige, selv om karperne ved første øjekast er lettest at få øje på, da de ofte opholder sig i overfladen. I for- bindelse med Fiskeatlassets undersøgelser er der fundet adskillige eksempler på vande uden karper, hvor det var tætte bestande af hhv. karusser, sølvkarusser, skal- ler, rudskaller, rimter, sudere, brasener og græskarper, der var ”skyld” i den dårlige vandkvalitet. De værste syndere er brasener, der fx ophvirvler dobbelt så meget sediment som karperne. Brasenbestanden i Gentofte Sø var, som de fleste brugere af søen ved, mangedoblet i løbet af de seneste 10 år, og stimerne kunne ofte ses på lang afstand, da de ofte havde opmudret store om- råder af søen. Det problem er sandsynligvis løst for en årrække, for brasenerne i søen er mindst lige så hårdt ramt af isvinteren som karperne.
At give fiskene skylden for den dårlige vandkvalitet er måske i det hele taget også at gå for langt. Man bør ikke se bort fra, at den dårlige vandkvalitet i de fleste tilfælde som udgangspunkt skyldes flere hundrede års menneskelig forurening med næringssalte. At det kan forrykke konkurrencen til fordel for de mest hårdføre karpefisk, bør ikke komme som en overraskelse. Fiske- bestandene indretter sig nemlig blot efter de vilkår, vi stikker ud.
For lige at vende tilbage til karperne. Det er rigtigt, at de giver problemer nogle steder – også i Danmark. Fælles for næsten alle studier af karpernes ødelæggende effekt på vegetationen/vandkvaliteten er dog, at der er tale om meget store tætheder af karper – ofte helt op til 500-1.000 kg/ha. I det eneste egentlige danske forsøg af den type blev det konkluderet, at den nedre grænse for en negativ miljøpåvirkning er 150-250 kg/ha, og man som regel vil opleve en reduceret sigtdybde ved tætheder på 400-500 kg/ha. I alle tilfælde er der tale om tætheder, der ligger langt over hvad man finder i hovedparten af de danske søer (også i Gentofte Sø), og så høje tætheder vil normalt kun forekomme i småsøer, hvor karperne er i stand til at yngle. Karperne har dog aldrig ynglet i Gentofte Sø, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ske i fremtiden. Det er nemlig til- syneladende ikke temperaturen, der er den største bar- riere for karpernes ynglesucces, men konkurrence fra andre fiskearter.
Også angrebet på selve karpefiskeriet finder jeg uunderbygget. Alle, der kender til Gentofte Sø, ved godt, at en stor del af karpefiskeriet foregår som så- kaldt ”dappefiskeri”, hvor der ikke forfodres. Brugerne af søen ved også godt, at voldsom forfodring kun har negative effekter – man tiltrækker nemlig store mæng- der af generende fugle (især blishøns). Jeg ved godt, at der ikke foreligger tal, men på baggrund af hund- redvis af ture til søen er det min klare overbevisning at mængden af fuglefoder, der tilføres søen er 50-100 gange så stor, som hvad der tilføres som forfodring un- der fiskeri. Tænk blot på de store mængder af foder, der er hældt ud til fuglene i løbet af den forgangne vinter. Fuglene fodres desuden ved søen hele året, mens karpefiskeriet (og fiskeri i det hele taget) er begrænset til de varmeste måneder.
Jeg ser derfor slet ingen problemer i at der udsættes nye karper, hvis det er, hvad brugerne af søen måtte ønske. Man skal blot sikre sig, at der ikke udsættes så mange karper, at de overstiger de anbefalede mængder i takt med, at de vokser. I Gentofte Sø vil et par hun- drede sættefisk sandsynligvis være passende, for man må formode at højst halvdelen overlever til en størrelse, hvor de er i sikkerhed for rovfisk og fugle.