2 kapitale aborrer fra Esrum Sø

Så har en af de “skrappe drenge” igen været på aborrejagt på Esrum Sø.  Og igen blev det bevist, at der er rigtig flotte aborrer i søen.

Klaus Vestergaard benyttede nemlig tirsdagens flotte vejr til at tage et smut på søen. Det blev til 2 flotte aborrer på henholdsvis 1,650 kg of 1,620 kg. Længden var 48 cm for begge. Aborrerne lod sig lokke af agnfisk.

Begge fisk svømmer stadig rundt i søen og vil sandsynligvis vokse sig større, så de sidst på vinteren måske ligger tæt på de 2 kg.

Tillykke til Klaus med de flotte fisk og tak fordi han delte oplevelsen og billederne med os.

Klaus Vestergaard med den største på 1,650 kg.