Åbent brev til Fødevareministeren.

Fakta:

Der fiskes rekreativt af 600.000 personer i Danmark. 200.000 af dissse betaler for det lovpligtige fisketegn. Fisketegnsindtægten er på 42 mio. kroner årligt. Indtægten skal ubeskåret gå til bestandspleje af udsætninger.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) repræsenterer ikke danske lystfiskere – specielt ikke de sjællandske.

Dette påvises ved at DSF’s blad , der er tvungent, trykkes i 26.000 eksemplarer og sælges desuden i løssalg over hele landet. DSF har svært ved at oplyse medlemstallet, men højst sandsynligt er der under 20.000 medlemmer ud af 200.000 fisketegnsløsere i Danmark. Det vil sige, at DSF maksimalt repræsenterer 10 % af lystfiskerne i Danmark.

Lystfiskeriforeningen , der har eksisteret siden 1886, står udenfor DSF , grundet at vi modsat DSF primært må fokusere på vore medlemmers behov og ønsker fremfor DSF’s primære målsætning om at fordoble fisketegnsafgiften og alene bruge ekstraindtægten til et omløbsstryg ved Tangeværket (spærring ved Gudenåen). Fisketegnsmidler skal bruges hvor de kommer fra! Yderligere vil et medlemskab i DSF for en forening af vores størrelse ville koste i omegnen af kr. 250.000 årligt. Et beløb som kan anvendes meget mere fornuftigt i vore medlemmers og fiskeretsejeres nærmiljø. Præcis samme vurdering som hos mindst 80 % af de organiserede sjællandske lystfiskere som vi nært samarbejder med.

DSF forsøger senest at kuppe den manglende tilslutning fra sjællandske lystfiskere ved hjælp af et financieret project ”Fishing Zealand” der under dække af påståede lystfisker turistindtægts potentiale forsøger at gøre sig til talerør for lystfiskerne – på bekostning af 80 % af sjællandske lystfiskeres interesser og behov.

Lystfiskeriforeingens brev til Fødevareministeren

Er Fødevareministeren ved at kvæle lystfiskeriet med perspektivløs detail lovgivning ?

6. september afholdt ministeren konference om rekreativt fiskeri. En stor tak til ministeren for at konferencen blev afholdt som en åben, således at alle havde mulighed for at få indtryk af ministerens rådgivere/indlægsholdere og disses dagsordener. Samt dagens temaer: øget fisketurisme, overregulering af lystfiskeri, fiskepleje og livskvalitet ved lyst og fritidsfiskeri. På nær overreguleringen, gode emner for den tiltænkte ideindsamling.

Det kan dog undre at ministeren, ganske få dage efter konferencen, kommer med et lovforslag om forbud mod brug af levende småfisk som agn ved fiskeri efter rovfisk i danske søer; uden at dette blev så meget som nævnt under konferencen. Det kan yderligere undre at Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) støtter lovforslaget samt under konferencen lægger op til yderligere reguleringer af lystfiskeri igen primært på de danske søer; med indførelse af et maximummål på hjemtagne fisk – med andre ord de skal også genudsættes(Såkaldt Catch & Release). Vi har allerede mindstemål og fredningstider, der overholdes af alle danske lystfiskere.

Det kan yderligere undre, at ministeren tilsyneladende ukritisk læner sig op af dyreetisk råd og DSF som begge deltager i det Rådgivende Udvalg for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget), uden hensyn til hovedparten af organiserede sjællandske lystfiskere der ikke er repræsenteret – og som bestemt ikke er enige i forbuddet om indførelse af maximalmål på flere fiskearter.

DSF nyder ikke særlig stor opbakning på Sjælland, hvor der findes en lang tradition for geddefiskeri med blandt andet levende agn. Mange sjællandske klubber har af økonomiske årsager udmeldt sig af DSF, da kontingentet er så stort, da økonomien i mange lokale klubber ikke kan bære et medlemskab. En økonomi, der er afhængig af at kunne betale fiskerettigheder på søer, samt købe og vedligeholde både, således at medlemmerne har mulighed for at komme på søerne.

Lystfiskeriforeningen og andre sjællandske søfiskere har en meget lang tradition for fiskeri med levende agn efter gedder, aborrer og sandarter. Vi har og har altid haft en liberal tilgang til lystfiskeri, forstået på den måde, at det skal være en afstressende rekreation i hverdagen uden for mange regler og restriktioner med kun et minimum af lovgivning (midstemål og fredningstider) der selvsagt skal overholdes. For os vil en lovgivning, som den ministeren har fremført, og de påtænkte maximalmål, være med at aflive en flere hundrede år gammel tradition og ødelæggende for børns start på fiskeriet og den lille mands rekreative fiskeri samt frivillige indsats for fiskeplejen.

En yderligere lovgivning der dybest set intet formål har andet end at genere en flok mennesker, der blot nyder tilværelsen ved at være en del af naturen.

Ikke forstået på den måde, at det er alle søfiskere der fisker med levende agn, snarere et fåtal; men vi mener, at fiskeri med levende agn bør ligge inden for det enkelte menneskes egen dømmekraft og moral. En moral der ikke skal udstikkes af en minister som et kødben til et ensidigt rådgivende udvalg.

Med andre ord en underlig etik – nogle få tusind levende agnfisk brugt per år er dråber i forhold til de langt mere alvorlige fakta, såsom at der hvert år er milioner af småfisk, som bliver opfisket til en langsom død i baljer, gennem biologernes garn og vod under biomanipulation af vore søer. Ikke at forglemme af milioner af døde undermålsfisk mast ved blot et enkelt træk med et stort trawl.

Ministerens forslag er et yderligere indgreb i danskernes personlige frihed og uden egentlige kontrolfunktioner. Fiskerikontrollen vil næppe blive tilført yderligere ressourcer. Derfor kan vi risikere at en stor del af lovgivningen fremover baseres på ”stikkeri”, hvor emsige personer ligger på lur for at tage en anden i ”ulovligheder” ud fra en lovgivning, der tilsyneladende skal indføres af populistiske årsager.

Lystfiskeriforeningen har derfor følgende spørgsmål og forslag til ministeren:

Spørgsmål:

Finder ministeren at lystfiskerne i Danmark har en rimelig procentuel og demografisk repræsentation i det rådgivende §7 udvalg for rekreativt fiskeri i Danmark ?

Konferencens erklærede mål om at skabe et idekatalog for rekreativt fiskeri – hvilket organ skal rådgive ministeren ?

Har ministeren gjort sig tanker omkring perspektivet ved forbud mod brug af nogle få levende agnfisk kontra de millioner af småfisk der bliver mast eller langsomt kvæles i trawlfiskeres garn samt i biologernes garn og vod ved opfiskning af fredfisk i vore søer.

Vedrørende et eventuelt kommende forslag om maximalmål for fangede fisk, der efterfølgende skal genudsættes. Har ministeren overvejet hvorvidt fisk er legetøj? især såfremt der kommer flere (turister) til at ”lege” med dem.

Har ministeren tanker om at tilføre fiskerikontrollen flere resourcer/budget?

Hvor stor en procentdel af fisketegnsindtægterne kommer fra sjællandske fisketegnsløsere og efterfølgende, hvilken procentdel anvendes på sjællandske udsætninger og fiskepleje ?

Forslag:

Istedet for totalt forbud mod levende agn, tillad alene læbekrogning af disse. Dette vil i princippet svare til den Catch and Release der praktiseres , for eksempel på laksekvoterne i de jydske åer.

Giv organiserede sjællandske lystfiskere repræsentation i § 7 udvalget. Lystfiskeriforeningen skal gerne tage initiativ til at sjællandske foreninger udenfor DSF vælger een fælles repræsentant.

Vi opfordrer indledningsvis Fødevareministeren til et uformelt møde med os og andre organiserede sjællandske lystfiskere.

Med venlig hilsen samt knæk og bræk,

Lystfiskeriforeningen

Pbv

Bent F. Laursen

formand