Årets åleudsætninger

I går fandt årets udsætninger af ål sted på de nordsjællandske søer.  30.000 stk.  små ål på mellem 2 og 5 gram blev fordelt på Søndersø, Lyngby og Bagsværd Søer samt på Gentofte Sø.

Vi ved aldrig, hvornår ålene kommer, da varslet sker med få dage, men Steen Lyngsø, der er primus motor, fik hurtigt organiseret et udsætningshold til fordeling af de “små”. Som sædvanligt stod inspektøren på Søndersø, Werner Larsen, for udsætningen på “sin” sø, mens Steen Lyngsø og Per Ekstrøm tog de resterende søer.

Også Gyrstinge Sø fik et “tilskud”  på 20.000 stk. Denne udsætning stod vores venner i Ringsted Sportsfiskerforening for. Så stor tak til dem. Læs mere om udsætningerne i septembernummeret af Lystfiskeri-Tidende.

Steen Lyngsø og Werner Larsen med flamingokasserne der indeholdt de små, som med tiden helst skulle vokse sig store.

Skriv et svar