Ændrede bådtegningsregler

Medlemmerne skal være opmærksomme på de ændrede bådtegningsreglerne som trådte i kraft d. 1. september 2012.

Det er nu muligt at tegne både på 2 søndage, så man har 2 tegninger stående på søndage, mod tidligere kun 1.

Samtidig er det nu tilladt at tage både der ligger ubenyttede hen efter kl. 12.00 både på lør-, søn., og helligdage. Så hvis man først kommer efter kl. 12.00 på en lørdag kan man derfor fremover risikere, at båden, fuldt lovligt, er taget af et andet medlem.

Den nye ordlyd af bådtegningsreglerne fremgår af Lystfiskeri-Tidende, september 2012, side 17770.

Generelt opfordres medlemmerne til at afbestille både som de bliver forhindret i at benytte. Det er trist at opleve, at både man ved, var tegnede om morgenen, henligger i havnen kl. 17.00 uden at være benyttet hele dagen. Det er så uendelig lidt der skal gøres for at afbestille en båd i god tid, da langt de fleste af medlemmerne har adgang til internet eller telefon.

Tænk over det næste gang du skal på fisketur. Måske er det dig som ikke kan komme ud fordi et andet medlem har reserveret båden og ikke gør brug af reservationen.