Båd nr. 98 ligger på bunden af Rungsted Havn

Nu var vi lige så glade over at båd nr. 98 endelig var kommet i drift, men her til morgen kunne vi desværre konstatere, at båden lå på bunden af havnen.

Et medlem opdagede uheldet, og gav beskeden videre. Årsagen kendes ikke, da der ikke har været vind af nogen art, og båden lå så sent som lørdag lå båden på sin vante plads. Om der eventuelt er tale om hærværk, kan vi først sige noget om, når båden er bjærget,  hvilket vil ske i den kommende uge. Der har grundet det dejlige vejr været en livlig trafik på havnen, så det har ikke været muligt at få båden løftet.

Skulle nogen have set noget i perioden fra lørdag til søndag morgen/formiddag, der kan give en indikation om en mulig årsag til forliset, hører vi meget gerne.

Medlemmer der har booket båden vil få annulleret deres reservation. Vi vil så vidt muligt kontakte de medlemmer, som er berørt af hændelsen.

Sådan fandt et medlem nr. 98 søndag morgen. Rigtig ærgerligt, da den lige var kommet i drift for en måned siden.