Bundmaling til private både i Furesøen

Lystfiskeriforeningen har, på foranledning af Miljøstyrelsen, modtaget en henvendelse med information om hvilke typer af bundmaling, der er lovlige anvende på vores både. Henvendelsen er aktuel, da der kun er 6 uger til at bådene atter skal i vandet.

Reglerne gælder selvfølgelig også de private både, som henligger ved stationerne omkring Furesøen. Det er derfor meget vigtigt, at man tjekker om den maling man anvender står på listen over godkendte malingstyper. Bundmaling har ofte næsten samme pris pr. liter som en god flaske af gyldne dråber  fra Skotland, så tjek lige en ekstra gang. Det betaler sig.

Du kan finde listen med godkendte typer af maling HER 

Reglerne og gode råd om fjernelse af bundmaling finder du HER

Sidst, men ikke mindst, er der kun at ønske god arbejdslyst i de kommende uger.