Vores 125 års jubilæumsgave fra Nivå Å´s Lystfiskerforening var 5 trollingture på Øresund. Turene blev annonceret til lodtrækning blandt medlemmerne i Lystfiskeri-Tidende i juli/august-nummeret, og blandt de interesserede blev der ved et bestyrelsesmøde d. 4. september trukket lod.
Signe Boes optrådte som en ”Lykkens Gudinde” og fremdrog fra formandens medbragte både vand- og lystætte pose følgende heldige vindere:
Jan Jepsen,
Ters,
Jens Thusholt,
Anker Nissen og
Henrik Specht
Tillykke til de heldige som ønskes et stort knæk og bræk. Nærmere besked vil tilgå.