Furesøen igen, igen!

Furesøen er rigtig “hot” for tiden. Det beviste den blandt andet ved Furesøkonkurrencen lørdag d. 8., men der fiskes også på søen andre dage.

1. juni fangede Henrik Pedersen en rigtig flot sandart på 7,50 kg. Så gik man og troede at sandarten var forsvundet fra søen, skal man nok lige revidere sin opfattelse. Der er landet flere flotte “arter” også over de 5 kilo.

4. juni var James Rasmussen lige ude og “runde” søen. Det gav en flot aborre på 1,5 kg. James har et godt tag på aborrerne i vore søer, og det er ikke hans første “kapitale” aborre, da han er indehaver af LF´s “Store Champion” for aborre med en fisk på 2,200 kg. Man fristes næsten til at tro, at han har et “hemmeligt våben”. Måske synger han for dem?

Henrik med sin meget flotte 1. juni sandart på 7,50 kg.
Henrik med sin meget flotte 1. juni sandart på 7,50 kg.

 

Vægten viste 1,5 kg. og måletbåndet 47,5 cm. Overlistet af en lille agnfisk og fisket på en 0,30 line.
Vægten viste 1,5 kg. og måletbåndet 47,5 cm. Overlistet af en lille agnfisk og fisket på en 0,30 line.