I dag er den lovpligtige geddefredning trådt i kraft, men lige inden nåede Tobias Grønbæk en tur på Lyngby Sø sammen med sin fiskemakker Anders Verdelin Jensen. Den blev en helt forrygende dag i flot forårsvejr med i alt 14 gedder. Største gedde blev en “madamme” på 8 kg lige ud. Tobias har indsendt en lille beretning om dagen, som du kan læse i næste nummer af Tidende. Tillykke til Tobias og tak fordi han har skrevet en lille beretning om turen. Det giver altid inspiration at læse om andres oplevelser.
