Geddekonkurrence på Søndersø

Konkurrencen er omtalt i Lystfiskeri-Tidende april/maj 2020. Bladet gik i trykken inden restriktionerne om forsamlinger på mere end 10 personer trådte i kraft, men efter aftale med Werner Larsen så modtager han tilmeldinger til konkurrencen, med henblik på at gennemføre. Vi synes det er vigtigt at planlægge, se fremad og se positivt på fremtiden. Bliver forbuddet ophævet eller lempes restriktionerne, så bliver konkurrencen gennemført.

Hvis ikke, så gives der besked om en eventuel aflysning via hjemmesiden.

 

Lørdag d. 2. maj afholdes der geddekonkurrence på Søndersø.

Der serveres morgenmad kl. 7.00. Herunder kommer alle aftaler på plads.

Fiskeriet starter kl. 8.00.

Der fiskes i to perioder:

  1. Periode: 4 timer fra kl. 8.00 til kl. 12.00.
  2. Periode: 4 timer fra kl. 13.00 til kl. 17.00.

(Dog kun, hvis der er flere end 16 deltagere).

Der vil ikke blot være adskillige grejpræmier til de tre største gedder, men det medlem der fanger den største fisk, vil blive indehaver af den smukke vandrepokal for det næste år.

Tilmelding efter princippet ”først til mølle” på enten e-mail:

wernerlarsen.1948@hotmail.com eller på tlf.: 27 24 68 53.

Vel mødt

Werner

Tobias Reichardt (til højre) med sidste års vinderfisk på 7,8 kg.