Husk grejauktionen mandag d. 20. januar

Auktionsudvalget har været på arbejde og gjort klar til årets grejauktion. Der er masser af spændende sager. Både nyt og gammelt, kasser med grej og andre mærkværdigheder. Vi nåede op på lidt over 100 lots. Det maksimale, som vi kan nå at køre igennem.

Jørgen Lindstrøm, LF´s mangeårige auktionarius, vil med vanlig hårdhed, en smule sarkasme, lynhurtige replikker og heftige hammerslag styre auktionen. Det vil gå stærkt, så man skal ikke sidde på tegnebogen alt for længe, hvis man vil gøre sig håb om at få fingre i en del af de mange rare sager.

Der er eftersyn på Lindegården, hvor auktionen også afholdes, fra kl. 19.00 og Jørgens hammer begynder at falde kl. 19.30.

Det bemærkes, at kun medlemmer af Lystfiskeriforeningen kan byde på de fremlagte effekter.

Auktionsudvalget.