Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Lystfiskeriforeningens ordinære generalforsamling 2020

Torsdag den 26. marts kl. 20.00

afholder Lystfiskeriforeningen ordinær generalforsamling på Lindegaarden, Peter Lundsvej 8, 2800 Lyngby med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed i 2019. I forbindelse med beretningen uddeles championmærker, medaljer og pokaler, samt hæderstegn for henholdsvis 60 års, 50 års og 25 års medlemsskab.

3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2019 til godkendelse.

4. Fastsættelse af indskud og kontingent for 2020 for ordinære medlemmer og ungdomsmedlemmer.

5. Indkomne forslag: Bestyrelsen fremsætter forslag om ændring af foreningens vedtægter. De punkter der foreslås ændret, kan ses i marts nummeret  af Lystfiskeri-Tidende. Se marts nummeret af lystfiskeri-Tidende HER

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Efter tur afgår Anders Vernersen, Steen Lyngsø og Per B. Larsen. Alle er villige til genvalg. Per Ekstrøm afgår også, men modtager ikke genvalg. Kristoffer Dalhoff, bestyrelsessuppleant, foreslås valgt.

7. Valg af suppleanter: René Odér og Niels Buch Jørgensen er villige til genvalg. Desuden foreslår bestyrelsen nyvalg af Anders Verdelin Jensen.

8. Valg af revisorer: René Letvad er villig til genvalg. Bent L. Breiting ønsker ikke genvalg. Per Ekstrøm foreslås valgt.

9. Eventuelt.

Inden generalforsamlingen kl. 18.00 holdes, ligeledes på Lindegaarden, den traditionelle spisning for medlemmer og foreningens gæster helt efter den traditionelle opskrift: Gule ærter med flæsk og pølse, pandekager, 1 øl, 1 snaps og 1 solbærrom. Alt dette koster kun 100 kr. pr. person.

Tilmelding til spisning skal ske senest torsdag den 19. marts til Signe Boes på telefon 21 82 33 44 eller på e-mail: boes@mail.dk Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Medaljer bæres. Vi opfordrer alle Brave til at møde op, ikke mindst vores medaljemodtagere.

Vel mødt.

Bestyrelsen