Indvielsen af Holte stationen

Stemningen var helt i top, da den nye Holte station blev indviet lørdag d. 11. august. Rigtig mange medlemmer med familie havde fundet vej til stationen denne dag, hvor LF´erene efter mere end ét års tålmodig venten omsider kunne tage de nye bygninger i brug.

Det var en glædens og festens dag. Kokken 12.00 klippede formanden for Byplanudvalget i Rudersdal Kommune, Erik Mollerup, snoren til det nye hus, og med 3 korte og 1 langt hurra, som gjaldede over hele Vejlesø, kunne huset officielt tages i brug. Hovedparten foretrak dog at blive udenfor i det til lejligheden bestilte herlige sommervejr. Her var opstillet en pølsevogn, hvor pølser i mange varianter i hastigt tempo blev langet over disken, mens hanen til fadølsanlægget løb i en konstant lind strøm. Bagefter var der hjemmelavet is til at blive afkølet på. Kort sagt en festlig dag i LF´s tegn.

Øl og pølser er altid et populært valg til slunkne lystfiskermaver.

 

Erik Mollerup klipper snoren eller "knækker linen" om man vil.