Kend dine rettigheder!

Men ikke mindst dine pligter. Det har desværre vist sig nødvendigt,men medlemmerne skal fremover, i forbindelse med tegning af både, kvittere for at de kender LF´s reglement. Vi er rigtig mange medlemmer, og der kan ske nu og da altid ske misforståelser. Desværre har bestyrelsen konstateret, at mange medlemmer ikke har sat sig ind i reglementet, og det har på det seneste skabt nogle uheldige episoder. Det er der ingen grund til. Hvis bare man investerer 10 minutter og sætter sig ind i bådtegningsreglerne, så undgår vi misforståelser og sure miner. Vi skal jo alle have en god tur på søen.

Husk nu at overholde fredningszonerne. Hvis I ser uvedkommende i zonen på søen, så hjælp dem på rette vej.

Desværre har det også vist sig, at der er personer som ikke overholder fredningszonerne på flere søer. Lad nu være med at sejle i disse zoner, også selvom man ikke fisker i zonerne. Det kan folk der står inde på land ikke se. Bestyrelsen har allerede i år fået flere henvendelser fra borgere, som har set et eller andet. Husk vi er gæster på alle de søer, vi fisker på. LF skulle gerne gå forrest, når det gælder “god” opførsel.