Klubaften d. 24. oktober

Lystfiskeriforeningen afholder klubaften

torsdag d. 24. oktober kl. 19.00 på Lindegården, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby.

Først kommer Jens Bursell og præsenterer sin nye bog “Gedde Feber”. Jens vil fortælle om tilblivelsen af bogen og de sidste nye tendenser indenfor geddefiskeriet. Der vil naturligvis være mulighed for at købe bogen. Vi har aftalt en specialpris på kr. 349 kun på denne aften. Normalprisen er kr. 399.

Per Ekstrøm har læst og anmeldt bogen. Du kan læse Pers anmeldelse HER.

Efter bogpræsentationen vil en del grej, som vi har modtaget fra boet efter vores tidligere formand, Lars Ulrik Wandel, komme under hammeren. Hele provenuet fra salget går til LF, så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Desuden er der en del bøger og fluebindingsgrej, som vil blive solgt til fornuftige priser. Det bemærkes, at kun medlemmer af Lystfiskeriforeningen kan deltage i auktionen.

Der kan naturligvis købes øl og vand, ligesom vi som sædvanligt sælger LF-effekter som emblemer, postkort, jubilæumsbøger m.m., hvis du står og mangler.

Jens Bursells nye bog – “Gedde Feber” som du kan erhverve til en specialpris d. 24. oktober.