Nye regler for tilmelding af præmiefisk

Bestyrelsen har besluttet af ændre reglerne for anmeldelse af præmiefisk. Indenfor de seneste 10 år er der sket en teknologisk udvikling, så størstedelen alle i Danmark i dag er udstyret med en mobiltelefon med indbygget kamera, hvorfor det ikke er noget problem at tage fotos. Det er så nemt, at selv et 5-årigt barn er i stand til at skabe nogle virkelig gode billeder.

De fleste skal jo også, når de har fanget en fin fisk, helt naturligt lige nappe et foto med telefonen. De fotos, synes vi, skal deles med medlemmerne, så når der fremover anmeldes en præmiefisk, skal der samtidig følge et foto af fisken og helst også med den glade fanger. De fotos kan så publiceres på vores hjemmeside samt i Lystfiskeri-Tidende. LF handler om fisk, så det er jo helt naturligt.

Ved samme lejlighed er anmeldelsesfristen nedsat til 14 dage efter fangsten. Her spiller udviklingen også ind. Det er i dag så let at fremsende mails og fotos indenfor få sekunder, at der er ikke behov for en tilmeldingsfrist på en hel måned. For 100 år siden var tilmeldingsfristen også 14 dage, og den gang foregik forsendelsen med ”fodpost” så dybest set, er vi blot trådt 100 år tilbage i tiden.

Ændringen sker med virkning fra 2020, så alle fisk fanget i 2020 følger de nye regler.

Når du tilmelder en præmiefisk for at få en at LF´s flotte medaljer, skal anmeldelsen fremover ske senest 14 dage efter fangsten. Desuden skal der medfølge et foto.