Projekt “lån en motor” er forsinket!

Bestyrelsens beslutning om en forsøgsordning med udlån af motorer ved vore brakvands stationer er blevet forsinket. Årsagen er blandt andet, at der skal bygges et skab til opbevaring af motorerne, og det sker som alt muligt andet i LF-regi på baggrund af en indsat med frivillige hænder. Dem har vi jo bekendt en del af i LF, men desværre er de pågældende medlemmer,  som de fleste andre mennesker, kun udstyret med to hver.

Det bliver Tohatsu motorer som denne, med tilhørende benzintank, som medlemmerne kan låne i forbindelse med forsøgsordningen.

Skabet er ved at blive bygget, men motorerne også skal gennemgås, så de er driftssikre ved udlån.

Ordningen om “lånemotorer” kommer til at gælde vores 3 sydsjællandske brakvands stationer Præstø, Kalvehave og Stege Nor. Foreløbig bliver ordningen kun en prøve, som udløber ultimo marts 2019. Bestyrelsen vil så efterfølgende evaluere og beslutte om der er et behov. 

Når  forsøgsordningen iværksættes, vil det fremgå af en meddelelse her på hjemmesiden.

Det skal bemærkes, at man selvfølgelig  er meget velkommen til at medbringe egen motor på stationerne. Også når ordningen iværksættes.