Rapport fra Tissø

Vores vinteropsynsmand, Jess Glargaard, har denne sendt en lille statusrapport fra stationen ved Halleby Å.

Først og fremmest kan Jess konstatere at kvitteringerne i bogen ikke står mål med antal bookninger i bådprotokollen. I betragtning af at der stort set er umuligt at få en booke en båd, er det naturligvis ikke i orden. Så derfor! Hvis man er forhindret i at benytte en reserveret båd, så er det mindste man kan gøre er at afbestille den. Det kan gøres døgnet rundt på vores hjemmeside. Så der findes ingen acceptable undskyldninger for at undlade dette. Det er ikke god ”LF-stil” at lade både stå ubenyttet hen, fordi man “glemmer” at afbestille.

Desuden skal man være opmærksom på, at der er placeret en grødespærring opstrøms vores både samt under broen. Spærringen under broen er en ”vildt-bro”, men den kan passeres, selvom det ser ud som om den er spærret som et V. Det er strømmen i åen som er årsag til dette. Når ”vildt-broen” skal passeres, er det en fordel at være 2 i båden. En til at presse de 2 ”bro-arme” i V-et op og en til at holde båden, da strømmen i åen er ret voldsom. Som Jess siger: ”Det ser idyllisk ud på billederne, men strømmen får virkelig fat i de tunge Ejvind joller – selv min el-motor havde det virkelig svært i den stærke strøm”.

Tak til Jess for statusrapporten, og husk nu at afmelde de både du bliver forhindret i at benytte.

Grødespærringen opstrøms.
Grødespærringen opstrøms.

 

"Vildt-broen" som kan åbnes, hvis man er 2 i båden.
“Vildt-broen” som kan åbnes, hvis man er 2 i båden.