Rigtig stor søørred fra Esrum

Når der er en, så er der flere. Denne vending kan med rette anvendes i dette tilfælde – og  hvilken fisk. I forgårs, lørdag d. 25. maj, gentog Sirius Becker-Larsen nemlig Heinz Neumann´s bedrift med at fange en søørred i Esrum Sø. Hele 5,34 kg viste vægten på den prægtige ørred, Der blev fanget præcis en uge efter at Heinz Neumann fangede en på 2,38 kg.

At ørreden igen blev fristet af en wobler, der var tiltænkt søens mange gedder kan ikke undre. Det er til gengæld flere år siden, at der er rapporter om fangst af 2 søørreder inden for så kort tid.

Stort tillykke til Sirius med den flotte fangst og ikke mindst en stor tak fordi han var så hurtig til at dele sine oplevelser med os.

Smuk, smuk søørred. Hele 5,34 kg vejede de. Intet under Sirius har det store smil fremme.