Smuk sandart fra Furesøen

Januars milde vejr sender masser af medlemmer på søerne, og da solen søndag skinnede fra en skyfri himmel, med milde vinde, var der ingen undskyldning for at blive liggende på sofaen.

Cato Jürgensen og Klaus Vestergaard kunne da heller ikke holde sig indendøre og tog en tur på Furesøen. Belønningen var en rigtig smuk og flot sandart på hele 7,1 kg til Cato samt en 5 kilos gedde til Klaus.

Cato har sendt os en dejlig beretning om den herlige dag, som bliver bragt i næste nummer af Tidende. Gode fiskehistorier fortjener at blive bragt i Tidende. Dette er derfor en appetitvækker til næste nummer.

Vi er altid glade for at modtage billeder og ikke mindst beretninger fra medlemmerne, som vi kan bringe i Tidende. Så hold dig endelig ikke tilbage.

Tak og stort tillykke til Cato med den fine fangst.

Flot, flot sandart på 7,1 kg fra Furesøen.