Ved “catch and release” – husk på varmen!

Alle går rundt og stønner under varmen, og vandet i søerne er nu blevet rigtig varmt. Både i lavvandede søer og i lavvandede farvande som Præstø Fjord og Stege Nor er det slemt.

I Stege Nor nærmer temperaturen sig nye rekorder, og da det fiskeriet kun er et “catch and release” bør man måske overveje om det er værd at jagte gedderne, da de ikke har det godt i det varme og efterhånden iltfattige vand.

Inspektøren ved vore sydlige saltvandsstationer, Henning Søder, oplyser, at der flere steder i “Noret” er målt temperaturer på 30 grader, så hvis man skal bakse med en gedde og genudsætte den med håb om overlevelse, så er forholdene absolut ikke ideelle.

Lystfiskeriforeningen har aldrig været formynderisk i forhold til hvordan medlemmerne fisker, når blot gældende lovgivning og lokale regler overholdes, så der er ikke tale om at lukke stationer eller fiskevande. Vi beder blot medlemmerne tænke over, hvor svært  det kan være at genudsætte gedder i det vejr, vi har i øjeblikket, med mindre man fisker til gryden – og må man som bekendt ikke i det sydsjællandske.

Overvejer du en tur til Stege Nor, så tænk på, at genudsætning er svært her i sommervarmen.