Selve begrebet ”Alle Brave” stammer fra LFs anden formand Peter Gotfred Lydiche, der anvendte udtrykket ”Alle brave fiskere”. Han mente, at alle fiskere var brave, og at selve sporten ”lystfiskeri” førte bravhed med sig. En rigtig fisker var en god kammerat, og en god kammerat var det samme som et godt menneske. Siden blev medlemmerne i flere sammenhænge omtalt som ”brave”.
Ifølge retskrivningsordbogen betyder ”brav” :ordentlig, redelig og regulær.
Alle Brave
Ordene indgår i Lystfiskeriforeningen ældgamle drikkeritual, og er en forkortelse af ALLE BRAVE LYSTFISKERES SKÅL, men vé den, der – når alle andre tier, kommer til at sige SKÅL. Alles blikke vil mane ham i jorden.
Ritualet føres normalt an af formanden, når han er til stede. Hvis ikke, tages et andet medlem teten og styrer ritualet. Sådan foregår det:
Formanden rejser sig og spørger: Er snapsen skænket?
Forsamlingen i kor. Ja!
Formanden: Så lad os drikke den!
Klukkende lyd idet snapsen vederfares retfærdighed.
Forsamlingen i kor: Alle brave!