Velkommen
Lystfiskeriforeningen er en mere end 100 år gammel forening, som bygger på et stærkt fællesskab.
Hvad kan DU byde på?
Lystfiskeriforeningen fungerer fordi medlemmerne er aktive, og deltager i praktiske opgaver på vore stationer, samt hjælper til med at passe godt på vores materiel og vore fiskerettigheder, ved at udvise kammeratlig og ansvarlig opførsel.
Er dette noget for dig så se herunder:
Hvad kan Lystfiskeriforeningen byde på?
- 18 stationer fordelt med næsten 80 både ved Sjællandske søer samt station ved Præstø.
- Fastmonterede motorer på alle bådene på Arresø, Esrum Sø og flere på Furesøen.
- Mulighed for at overnatte ved flere af vores vande,
- Mulighed for en privat bådplads ved flere stationer ved Furesøen (tildeles efter anciennitet i foreningen, når der er ledige pladser)
- Altid anker, øse og årer på alle stationer,
- En forening med lange og stolte traditioner,
- Mulighed for at møde andre lystfiskere med interesse for søfiskeri,
- 8 årlige udgaver af vores medlemsblad, Lystfiskeri-Tidende, som er udkommet siden 1889.
Hvordan bliver du medlem?
Hvad koster det og hvordan får du nøgle og adgang til bookingsystemet med mere?
Et medlemskab i Danmarks største, ældste og bedste forening koster:
- Kr. 1.800 årligt for et medlemskab
- Kr. 400 i éngangsbetaling: Indskud og nøglegebyr (tilbagebetales ikke ved udmeldelse)
Ved indmeldelse betaler du:
- Forholdsmæssigt kontingent for den resterende del af kalenderåret,
- Kontingent for det efterfølgende kalenderår kr. 1.800 hvis indmeldelse sker efter 30.september.
- Indskud og nøglegebyr kr. 400.
Medlemsskabet giver dig mulighed for at fiske, hvor du vil, når du vil, uden yderligere betaling.
Ved indmeldelse udleveres en nøgle til alle vores faciliteter. Nøglen fremsendes til din adresse, når vi har registreret din betaling på vores konto. Vi kan desværre ikke tilbyde afhentning af nøglen.
Ved indmeldelse accepterer du obligatorisk deltagelse i et af vore velkomstarrangementer indenfor 6 måneder fra din indmeldelse. Såfremt du ikke deltager i et velkomsmøde, afskæres du fra at bruge foreningens faciliteter indtil deltagelse i et møde har fundet sted. Se her om møderne.
Du kan reservere båd/overnatning via vores bådprotokol som er et internetbaseret bookingsystem. Bådprotokollen er tilgængelig 24 timer i døgnet, så der altid har mulighed for at booke en båd.
Hvis du ønsker at blive medlem af Lystfiskeriforeningen, er der nogle oplysninger om dig, vi skal anmode om, udover dit navn og din adresse:
- Et telefonnummer, hvor vi kan træffe dig,
- Din mailadresse, så vi kan sende vigtig information til dig,
- Din fødselsdato og år.
Når du klikker “HER” kommer du ind til vores bookingsystem, hvor du kan indmelde dig. Du skal betale kontingent og indskud med dit betalings- eller kreditkort samtidigt.
For at aktivere dit medlemskab inden indmeldelse opfordres du til at læse “Lystfiskeriforeningens Privatlivspolitik”, som du finder “HER”, samt samtykkeerklæringen som du finder “HER”.
For medlemmer mellem 16 og 18 år gælder desuden forældre eller værges samtykke samt dokumentation for, at du kan svømme. Ved indmeldelse kontakt: kasserer@lystfiskeriforeningen.dk