Årets sidste præmiefisk

Lige før solen for sidste gang gled ned bag horisonten, hvis man da kunne se solen, i 2020 stod Jan Kristoffersen for fangsten af årets sidste præmiefisk. Det kunne ikke være tættere på målstregen end nytårsaftensdag. Om der var noget symbolsk i, at den faldt for en “Bomber” wobler på dagen, hvor aftenen altid genlyder af høje brag, kan vi kun fundere over. Flot er den i hvert fald. 5 kg lige ud med en længde på 82 centimer. Tillykke til Jan.

Rigtig smuk sandart på 5 kg fanget på årets sidste dag af Jan Kristoffersen.