Arresø – Ny motor på nr. 60

Vi fik som bekendt en ekstra båd på Arresø for nogen tid siden. Motoren var ganske vist ikke helt ny, men flere medlemmer oplevede efterfølgende  problemer med at få den til at fungere optimalt.

Det går selvfølgelig ikke på Danmarks største sø, så nu er den blevet udskiftet med en helt ny motor. Fredag var Ulf Hansen og opsynsmanden, Per B., på sagen. Motoren blev udskiftet, så nu skulle der ikke være motorproblemer.

Tak til Ulf og Per for indsatsen. Det er det som driver LF, hvis nogen skulle være i tvivl.

Vejret fredag var uegnet til sejlads på søen, da vinden løb på tværs af havneudløbet og vindstyrken var mindst 15 m/sek. Men som det fremgår af billedet, så der er gang i motoren. Foto: Per B.