Vores inspektør i Frederiksdal, Dan Ekmann, har været på inspektion i havnebassinet. Om det foregik iført dykkerbriller og svømmefødder vides ikke, men der dukkede et par “rigtige” briller op. Gudskelov uden ejermand. Det formodes, at ejermanden ved et uheld har tabt dem i sin iver med at komme på søen.
Genkender du brillerne som dine, så kontakt Dan Ekman på telefon 25 12 64 83. Dan har lovet, de overdrages til den rette ejermand helt nypudsede.