Der filmes ved Søndersø i morgen!

I morgen lørdag  d. 27. februar fra ca. kl. 04.00 og frem til kl. 09.00 optages der en kortfilm på stierne omkring Søndersø Stationen. Filmen skal være en kortfilm, som instrueres af den anerkendte manuskriptforfatter Christian Gamst Miller-Harris, som har skrevet manuskripter til blandt andet ‘Bedrag 2’, ‘Dicte’ og samt den Oscar-vindende kortfilm ‘Helium’ (2013). Det er Christian Gamsts debut som instruktør. Filmen skal vises på filmfestivaler, og bliver ikke vist på almindeligt TV.

Der vil været et TV-hold til stede, som selvfølgelig gør plads, såfremt nogle af LF`s medlemmer skal til stationen eller bådene – Seneste opdatering lyder dog på, at der stadig er is på søen. Vi beder dog eventuelle medlemmer, som skulle komme forbi stationen mens de filmer, om at tage hensyn til filmholdet.

Indgangen til stationen.