Esrum Sø – Bådene lægges i d. 27. april – stærke næver søges!

Sæsonstarten nærmer sig med hastige åretag, og bådene skal i vandet lørdag d. 27. april.

I den anledning søges nogle villige hænder til at give et nap med, når bådene skal lægges i ved foreningens største station. Det er en aktion som starter kl. 9.00  i Sørup. Selve aktionen forventes at kunne gennemføres på 4 timer, alt efter hvor mange som tilmelder sig. Vi skal gerne bruge 3 medlemmer, som har biler med anhængertræk (Jydekrog).

Under aktionen serveres blandt andet morgenmad og anden fourage.

Gummistøvler og tøj der kan tåle at blive vådt anbefales, da vi desværre ingen aftale har med meteorologerne.

Tilmelding til inspektør Ib Guldager 29 48 29 36 – Foreningen er afhængig af frivillig indsats fra medlemmerne. Så kom og støt op!

Det plejer at være hyggeligt, selvom om der er tale om arbejde. Er du i tvivl? – Så tilmeldt dig!

En stor brav hilsen fra opsynsmænd og inspektør.

Michael, Jens og Ib

Det er som til bankospillet. Hele rækken skal være fyldt ud før der er gevinst. Mød derfor op for at medvirke til det sker.