Fiskeundersøgelser i Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø

I forbindelse med Miljøstyrelsens fiskeundersøgelser i Haraldsted Sø i uge 37 og i Gyrstinge Sø i uge 38 har bestyrelsen fået følgende tilsendt:

 

“Alle garn er mærket Miljøstyrelsen Storstrøm og  markeres med røde bøjer, og placeres forskellige steder søerne. Garnene er særlige oversigtsgarn på 35m fordelt i forskellige maskestørrelser.

Garnene sættes om eftermiddagen og hentes ind næste morgen. Alle større rovfisk vil blive genudsat, hvis det er muligt. Undersøgelsen sætter særligt fokus på balancen mellem rovfisk og skidtfisk i søerne generelt.

Miljøstyrelsen undersøger fiskesammensætningen i søerne i sammenhæng med de øvrige undersøgelser på vegetation og kemianalyser i forbindelse med den Nationale overvågning af søer i Danmark 2020.

Undersøgelsesfiskeriet er i øvrigt oplyst til fiskerikontrollen.”

 

Har du planer om at skulle på Haraldsted Sø eller Gyrstinge Sø i disse to uger, skal du derfor være opmærksom, da bestyrelsen ikke er blevet oplyst hvor i søerne garnene vil blive sat.