Flemming Madsen in memoriam
Ved Flemming Madsens død mistede LF både et mangeårigt trofast medlem samt en lystfisker ud over det sædvanlige. Da budskabet om hans bortgang kom, virkede det på en måde helt uvirkeligt, for det var en person, jeg har kendt i over 45 år, og som jeg synes aldrig var blevet et år ældre end den første gang, jeg mødte ham. Nuvel! Han var i lighed med andre i hans alder blevet udstyret med briller, men stemmen, grinet og hans væremåde var fortsat uforandret. Entusiasmen og glæden ved fiskeriet lå dybt forankret og kroget i hans krop og sjæl.
Sidste gang jeg mødte Flemming var på stationen i Frederiksdal ved den lokale aborrekonkurrence i august. Han deltog ikke, men kom forbi, og selvfølgelig blev der snakket fiskeri og gamle dage. Planer havde han også. Han var altid på vej et sted hen.
Som LF´er gjorde han sig tidligt bemærket som storfanger. Jeg har ikke optalt alle hans fantastiske fangster i vores søer, men det tæller både sandarter over 7 kg, gedder over 10 kg og aborrer over 2 kg. Alle var det fangster, der kom i hus, fordi han både var utrolig ihærdig og ikke mindst innovativ. Han studerede ofte andre former for fiskeri, valgte det bedste derfra og brugte det til sit eget fiskeri. Som lystfisker så han betydeligt længere frem end nogen andre og kiggede altid ud over horisonten.
Jens Ploug Hansen, der i starten af 1970´erne ændrede den traditionelle måde at præsentere lystfiskeri på i ord og billeder, fandt i Flemming hurtigt en lystfisker, der rakte langt ud over det almindelige. Så Flemming optræder helt naturligt i mange af Jens Ploug Hansens bøger.
Senere blev Flemming tilknyttet Fisk & Fri, hvor han stod bag mange nytænkende artikler. Han var aldrig karrig med at dele ud af sine billeder og historier, hvilket vi har nydt godt af i redaktionen på Lystfiskeri-Tidende. Så sent som i 2020 stod han bag årets forsidebillede i Tidende. Optaget med en drone. Så også på det felt havde han allerede set mulighederne.
Nu er Flemming ikke blandt os mere. Man taler tit om ”Den Store Fisker” efter døden. I Flemmings tilfælde vil jeg tro, han er draget til ”Lystfiskernes Valhalla” blandt de store nordiske fiskeguder, hvor kun de allerstørste kæmper holder til. Hans ankomst har sikkert ikke været kedelig. Jeg kan se det for mig. Han er trådt ind gennem porten med introduktionen ”Madsen – Danmark”. Har sat sig på bænken for enden af bordet. Med forfærdelse i stemmen har nogle af bersærkerne, med bævende stemme, gjort opmærksom på, at der var Thors Plads. Hertil har han svaret: ”Thor – hvem?” For Flemming var der ingen forskel på lystfiskere. Vi var alle lige, og man gik aldrig forgæves til Flemming, hvis det var muligt for ham at hjælpe.
Utallige medlemmer har derfor gennem årene nydt godt af Flemmings kæmpe viden. Der var intet hemmelighedskræmmeri, og ofte ”fiskede” han lige grejboksen frem, hvis nogen spurgte ind til en eller anden agn – ”Nu skal du se!” Fiskepladser og metoder var også en viden, han delte ud af. Samtidig huskede han også at spørge næste gang, han mødte vedkommende, om hans tips havde udmøntet sig i fangst. Kendetegn for det kæmpe format Flemming besad.
Æret været Flemming Madsens minde.
På Lystfiskeriforeningens vegne.
Per Ekstrøm
