Flere fine aborrer fra Esrum

Bestyrelsen afholdt i går sin årlige befiskning af Esrum Sø. Et arrangement hvor bestyrelsen, sammen med en del af de medlemmer som udfører et stykke arbejde for LF, mødes under hyggelige former. Formålet er undtagelsesvis ikke foreningsarbejde, men det vi alle brænder for, nemlig fiskeriet. Arrangement var begunstiget af et herligt stille efterårsvejr, som er en af forudsætningerne for godt fiskeri på den store sø.

Allerede nu kan vi dog løfte sløret for, at der blev fanget pænt med fisk. Faktisk blev det til hele 3 af de “sortstribede” som krøb over kravet til en LF-medalje. Ulf Hansen fangede dagens største aborre på 1,700 kg, mens Brian Jensen og Ib Guldager hver nappede en på 1,450 kg. Der kommer en lidt mere fyldig beretning i november/december nummeret af Tidende, så du må væbne dig med tålmodighed, hvis  du er interesseret i de nærmere detaljer.

Fotos af de flotte fisk kan du se på vores opdaterede liste over året tilmeldte, og godkendte medaljefisk. KLIK HER

Dagens største aborre blev fanget af Ulf Hansen.