Ledige bådpladser

Kunne du tænke dig en bådplads ved en af vores stationer i Vejlesø, så er det nu du skal ansøge. Der er i øjeblikket følgende bådpladser ledige:

  • 1 bådplads i Tyvekrogen.
  • 3 bådpladser i Holte.

Bemærk det er bådpladser uden medfølgende benzinmotortegn.

Interesserede skal henvende sig skriftligt til overinspektøren. Enten pr. brev eller på mail: overinspektoer@lystfiskeriforeningen.dk.
Seneste ansøgningsfrist er 30. september 2022.

Tildelingen af bådpladser følger Lystfiskeriforeningens reglement punkt 31, som i uddrag kan læses herunder:

Når en bådplads bliver ledig, annonceres denne på foreningens hjemmeside under afsnittet ”Nyheder” samt under siden ”Private bådpladser”. Desuden offentliggøres det i førstkommende nummer af Lystfiskeri-Tidende.
Medlemmer, der ønsker at erhverve bådpladsen, skal inden 30 dage efter offentliggørelsen i Lystfiskeri-Tidende henvende sig skriftligt til overinspektøren, enten pr. brev eller mail.
Det medlem, der har længst anciennitet i foreningen tildeles pladsen.
Bådpladsen er personlig og kan ikke overdrages til andre og fortabes ved udmeldelse af foreningen.

Den fulde tekst kan læses under reglementet, som du finder HER.

Tyvekrogen i fugleperspektiv.