Overnatningsmulighed i Frederiksdal lukkes.

Men kun i perioden 16. september til 20. oktober. Årsagen er glædelig. Der skal nemlig nyt stråtag på det fine gamle hus.

Tækkemanden går i gang med arbejdet på mandag, og der skal i den anledning opstilles et stillads. Der skal derfor helst være så lidt “trafik” ud og ind i huset, for ikke at rende i vejen for tækkemanden. Når stilladset er opsat, kan det godt være der kommer yderligere restriktioner med hensyn til adgange og så videre. Det bliver meldt ud, når vi ved mere.

Stråtaget på det gamle hus var efterhånden blevet så tyndt, at solen næsten skinnede igennem. Sandsynligvis har det aldrig været udskiftet. Det er ikke været muligt, at finde kilder der beretter om udskiftning, så det har 91 år på bagen. Det må derfor indtil mandag være Danmarks ældste stråtag.