I den kommende weekend, 28. og 29. august, afholdes der regatta på Bagsværd Sø.
Løbene starter kl. 10.30 og sidste løb afvikles kl. 17.00. I den anledning er der totalt lukket for færdsel på banerne i tidsrummet 9.30 til 17.30. Samtidig vil der naturligvis være en hel del mere færdsel på søen, når deltagerne skal til og fra start.
Hvis du påtænker at benytte bådene i weekenden, så udvis det nødvendige hensyn. Vi er fælles om søen.