Vores medlem Per Mikkelsen har indsendt en artikel om vandmiljøet i vores søer. Det er interessant læsning, men også foruroligende.
Hvordan er miljøtilstanden i vores søer?
Af Per Mikkelsen
Indlægget er skrevet ud fra ønsket om, at medlemmerne får kendskab til miljøtilstanden i Lystfiskeriforeningens søer.
Jeg har, som lægmand og almindeligt medlem af LF, med udgangspunkt i rapporter fundet det frem, som umiddelbart kan relateres til tilstanden i vores søer. Jeg er bekendt med, at der forekommer uenigheder omkring den nationale indsats, ligesom der kan være usikkerhed på målemetoder og tiltag for vandmiljøet.
Grundlaget.
Miljøministeriet følger løbende kvaliteten af vores vandområder og vandforekomster for at måle, om vi lever op til både de nationale og internationale krav til vandkvalitet. I miljøministeriets seneste opdatering af ”Vandområdeplanerne 2021-2027” findes en vurdering af de fleste af vores fiskevande. For Furesøens vedkommende foreligger der en særlig grundig undersøgelse, som også kan findes på ministeriet hjemmeside.
Hvordan ser det overordnet ud?
Det er en blandet fornøjelse at læse rapporterne, hvor bekymringerne desværre overstiger de gode nyheder. Af de 986 undersøgte søer lever kun 5 op til prædikatet ”god”. Planen konkluderer, at miljømålene ikke kan nås indenfor tidsrammen (2027), – som oprindeligt var 2021 (målsætning i Vandrammedirektivet, men kan udskydes i 6 år som gjort).
En vurdering består af en økologisk og en kemisk del. Af de 986 søer indgår der 244 sjællandske søer i Vandområdedirektivet. Af de 244 er 199 undersøgte, og af disse opfylder 82 % af søerne ikke de økologiske miljømål og 72 % ikke de kemiske miljømål.
”Vandområdeplanen” søger gennem øget spildevandsrensning og ved gennemførelse af lavbundsprojekter at forbedre kvaliteten. Sidstnævnte har på Sjælland en målsætning, gennem etablering af ca. 160 ha fosforvådområder, at reducere udledning af fosfor med ca. 0,8 ton årligt. Det skal tages med i betragtning, at ikke alle tidligere tiltag (2015-2021) vurderes at have fået fuld effekt endnu, hvorfor det antages, at der kan ligge yderligere reduktioner her.
Hvordan ser det så ud for vores vande?
Alle Lystfiskeriforeningens vande er med i ”Vandområdeplanerne”, men det bemærkes, at både Esrum Sø og Gentofte Sø endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. På den positive side ligger Buresø i toppen (god tilstand), mens resten af søerne har et for højt indhold af næringsstoffer og/eller af kemikalier. Ses på udledning af næringsstoffer (her fosfor), findes der ved søerne, Tystrup, Bavelse, Tissø og Arresø et stort behov for reduktion. Her ligger Bavelse Sø i top med et årligt behov på 5,8 tons. Sammenholdes med planens 0.8 tons reduktion for hele Sjælland, synes der at være et stykke vej igen.
Alene for Furesøen ligger der en egentlig plan for at nedbringe mængden af fosfor. Det skal ske gennem en øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter. For at opnå ”god økologisk tilstand” i Furesøen, skal tilførslen af næringsstoffer fra oplandet reduceres med cirka 207 kilo pr. år, hvilket svarer til en reduktion på cirka 21 %. Dette skal blandt andet ske gennem sø-restaurering af to oplandssøer, nemlig Birkerød Sø og Løgsø. Furesøens største udfordring er måske ikke mængden af næringsstoffer (her fosfor), men den kemiske tilstand. Mens søens økologiske tilstand vurderes som ”moderat”, betegnes den kemiske tilstand som ”ikke god (ringe)”. Her er det især PFAS og kviksølv der overskrider grænseværdierne. På den baggrund skal der foretages en indsats overfor det miljøfarlige forurenende stof kviksølv ved, at de berørte miljømyndigheder (statslige myndigheder, regioner, kommuner) indenfor deres ansvarsområde foretager opsporing af kilder til forurenende stoffer. Søens sammenhæng med Farum, Lyngby og Bagsværd søer kunne pege på, at der også her er problemer med kemien.
Hvordan ser fremtiden ud for LFs vande?
Målsætningen er, at i 2027 skal 96 % af de sjællandske søer være i en god biologisk og kemisk tilstand. Sammenholder man status, de 82 % (økologisk) og 72 % (kemisk) af søerne ikke opfylder målene i 2021, med den årlige planlagte reduktion på 0.8 tons fosfor og ønsket om forbedring af rensningsanlæg, peger det på en ubalance mellem mål og indsats. Særlig synes den kemiske indsats at have mangler, idet der dels ikke måles alle steder, og dels ikke måles for alle farlige stoffer.
Klimaforandringerne er ikke medtaget i ”vandområdeplanens” beregninger, men den ses som en udvikling der kan påvirke vandkvaliteten i en negativ retning. Citat fra planen; ”Søerne forventes primært at blive påvirket af øgede temperaturer og øget afstrømning af næringsstoffer, som skyldes øget vandafstrømning fra land. En øget tilførsel af næringsstoffer til søerne vil gøre det sværere at opnå målopfyldelse i søerne”. Øgede vandtemperaturer vil påvirke ligevægten af de biologiske processer som kan føre til mindre ilt i bundvandet, øget algeproduktion, øget frigivelse af metangas og fosfor. Det vurderes at kunne påvirke fiskesammensætningen således, at andelen af karpefisk, skalle og brasen øges. Søerne klarhed vil blive svær at bevare, hvorfor det må antages at rovfisk som gedde og aborre vil få svære vilkår. Klimaforandringernes ses at kunne modvirkes af en øget indsats overfor næringsstoftilførslen til søerne. Dette er, som skrevet, ikke medtaget i planen.
Den øgede mængde af regn synes også at efterlade en risiko for, at rensningsanlæg løber over og u-renset spildevand løber direkte ud i søerne. Det har vi desværre set blandt andet i Farum Sø og i Vejle Sø-Furesøen.
Afslutning.
Desværre er ”Vandområdeplanerne” ikke opmuntrende læsning, og med de stigende temperaturer, er der givet god næring til panderynker og mere gråt hår. Det synes samlet ikke at være sammenhæng mellem mål og indsats. Det er godt, at der trods alt er fokus på at måle tilstandene i søerne. Herunder er det også fint, at der løbende udvikles metoder til sporing af farlige stoffer, og også på stoffer som vi ikke måler på endnu. Det er også værd at bemærke, at indsatsen ikke alene er et anliggende for statslige myndigheder, men også regioner og kommuner har et ansvar. Det er kommunerne der bærer ansvaret for gennemførelsen af projekterne.
Jeg havde gerne præsenteret en perlerække af gode miljønyheder, men desværre så er situationen ikke til det. Det er lidt pinligt og ret trist når eksperter peger på, at vi har noget af det dårligste vandmiljø i Europa. Skal vi have gode nyheder, kræver det nok en helt anden holdning til og indsats for miljøet. Måske bør vi selv agere på klimaforandringerne og prøve at komme på forkant med udviklingen.
Afslutningsvis skal det med, at det undrer en lægmand, hvor lidt kvælstof fylder i rapporten. Det er, ifølge førende eksperter på området, en af væsentligste årsager til en negativ påvirkning af vandmiljøet.
Per Mikkelsen
Vil du vide meget mere om kvælstofforureningen af vores vandmiljø kan du se nedenstående podcast med professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, hvor han tilknyttet Institut for Bioscience og Arctic Research Center. Stiig Markager er en af vores førende forskere indenfor området og modtog i 2020 Danmarks Sportsfiskerforbunds Natur- og Miljøpris.
Foreningen Bæredygtigt Landbrug stævnede i 2021 Stiig Markager for æres krænkelse, men de tabte med et brag ved Retten i Hillerød. Så det er en mand med sine meningers mod, og en forkæmper for et bedre vandmiljø, som udtaler sig.
Podcasten varer over en time, men giver et meget fint indblik i hvad vi står overfor, hvis der ikke bliver gjort noget ved kvælstofudledningen. Se den eventuelt over flere omgange. Det er en podcast, hvor man får et godt indblik i problematikken.