I nogle familier, specielt børnefamilier, er begrebet “ulvetime” et kendt fænomen. Så er der nok nogle lystfiskere, som hellere vil opleve “en gylden time”.
En sådan “gylden time”. Sådan beskriver Niels Godsk Jørgensen den oplevelse han havde på Bagsværd Sø d. 9. marts lige inden solnedgang. Sammen med Per Lien Pedersen var han taget en tur på søen. Per havde talt varmt for at de skulle fiske med wobler og efter et par runder, der kun gav nogle smågedder, fik Per hug af en sandart, der dog blev tabt, da den svømmede gennem LF-fangstnettet, som tilsyneladende var blevet noget mørt. Et godt råd – tag dit eget fangstnet med. LF er ved at udfase fangstnettene på stationerne, så det er en god idé at medbring eget fangstnet.
Kort efter fik Niels et god hug, og efter 3 gode udløb kunne han håndlande en sandart på 5,8 kg. Woblerne røg hurtigt ud igen, og blot 10 minutter efter var de hug igen. Fisken var dog noget mere utilfreds og trak noget rundt med båden. Efter cirka 10 minutter var den dog så medgørlig, at den kunne håndlandes. En kæmpe flot gedde der vejede hele 12,9 kg. Målebåndet røg ud på 116 centimeter.
Vi skal hilse og sige at begge fisk røg retur i søen, så de svømmer stadig rundt derude. Et kæmpe tillykke til Niels skal lyde herfra.
Per Lien Pedersen er mesteren for de flotte billeder.