Lidt brok fra formanden

Som oftest er der godt nyt om aktiviteterne i foreningen, og medlemmernes gøren og laden.

 

I denne uge er der desværre nogle hændelser som er nødt til at blive nævnt, idet nogle medlemmer ikke respekterer vores regler.

 

I Holte havde et medlem ladet sin familie benytte en båd, uden selv at være med. Dette har medført suspendering af medlemskabet og indstilling til eksklusion på kommende generalforsamling.

 

Ved Tissø kunne et medlem konstatere at den bookede båd var taget af en anden – i øvrigt også uden at vedkommende havde skrevet i rapportbogen. Vi har desværre ikke fået opklaret hvordan det hang sammen.

 

Ligeledes ved Tissø modtog vi en klage fra en lodsejer som mente at der var sejlads i pågældendes område hvor færdsel ikke er tilladt.

 

Det er et fåtal af medlemmer der ikke gebærder sig rigtigt. Imidlertid har dette konsekvenser for andre medlemmer og måske vores aftaler om færdsel og fiskeri, så bestyrelsen vil gerne høre fra medlemmerne om sådanne episoder.

 

Slutteligt skal vi indskærpe at rapportbogen skal udfyldes med tydelig skrift, se selv efter, tit er det skrevne ulæseligt!

 

Tak til alle de medlemmer der værner om vores forenings ve og vel.

 

Formanden