Det er nu der skal sættes et STORT X i familiekalenderen.
Det er godt nok ”kun” oktober, men der er ”kun” små tre måneder til jul.
Men før vi skal fejre jul, er der en anden dag som rigtig mange i Danmark ynder at fejre. Nemlig Mortens aften. Og til Mortens aften har man brug for Mortensanden. Og den kan man vinde ved LF’s andespil.
Traditionen tro afholder LF andespil i begyndelsen af november måned, inden Mortens aften, og i år er ingen undtagelse.
Andespil i LF er en af de gamle traditioner. Det er et bankospil hvor der spilles om Mortensanden, flæskestege, vin og chokolade. Og hvis vores generøse sponsorer er med os, vil der også være lidt præmier i form af fiskegrej.
Det er en hyggelig aften af et par timers varighed for alle medlemmer med familie. Der spilles 10 ordinære spil, hvor man kan vinde chokolade på en række, vin på to rækker og ved pladen fuld skiftes der mellem en stor frisk fersk and eller en stor flæskesteg. Pladerne koster 25 kr. pr. stk. og der er fem plader for en hund. Herefter spilles der to ekstraspil med ekstra store præmier. Her koster pladerne 10 kr. pr. stk. Vi tager imod kontanter og MobilePay. Foreningen byder på øl og vand.
Ses vi?
PBV
Signe Boes
Andespil
Onsdag d. 4. november kl. 19
Havarthigaarden
Havarthivej 6
2840 Holte

Tekst: Vores tidligere overinspektør med frue tog godt for sig af præmierne ved andespillet i 2021. Foto: Tue Askaa
