Aborre blev til gedde

Det er ikke et ukendt fænomen, når man fisker efter aborrer, så er der pludselig en gedde, som hugger den agn der var tiltænkt aborrerne, og så kommer man på arbejde.

Det oplevede vores medlem Magnus Andersen torsdag på Haraldsted Sø. På en spinner som var tiltænkt søens aborrer huggede pludselig en gedde. Endda en solid en af slagsen. I mange tilfælde ender den kombination galt, men i dette tilfælde lykkedes det Magnus at “nette” gedden, der vejede hele 6,830 kg. Altså kun 170 gram fra mindstemålet til en bronzemedalje. Vi udleder som bekendt ikke medaljer til “ligeved og næsten”, så Magnus må “nøjes” med at huske på den fight han havde med gedden på det lette aborregrej.

Tak til Magnus fordi han delte sin oplevelser med os.

Fin gedde fanget på let aborregrej af Magnus Andersen.