Bådoptagning på Søndersø d. 16. november – Arbejdsvillige hænder søges!

Bådoptagningen på Søndersø sker søndag d. 16. november kl. 9.00. Arbejdet forventes at tage nogle timer, så vi er færdige omkring kl. 12.00, alt efter hvordan optagningen forløber.

Inspektøren, Andre Reichardt, skal i den anledning bruge 8 mand, som kan hale, tage fra og give en hånd med.

Der vil være morgenmad samt drikkevarer under arbejdet. Har man hang til kaffe, bedes man selv medbringe den mørke drik.

Tilmelding til Andre på telefon 60 37 20 21

Dejlige Søndersø Station. Nogle af bådene skal op for vinteren. Kom og hjælp med ophalingen.