Brobyggerne – de banker og saver stadig

Der bankes pæle i, og gamle pæle køres på lossepladsen.

Torsdag havde Lars Francker igen samlet et hold af arbejdssome LF´ere. Der blev ryddet op i de gamle pæle, som blev skåret i mindre stykker og lastet på en trailer, som Rene Odér velvilligt havde stillet til rådighed. Rene kørte desuden traileren på lossepladsen og tømte det. Tak for det.

De nye broer er efterhånden også ved at tage form. Brobyggeren er ved at montere skellettet til broerne, så vi senere selv kan montere brodækket. Det ser efterhånden helt fornuftigt ud, og tidsplanen ser ud til at holde, så vi i april kan få bådene i vandet ved de nye flotte broer.

Fortsættelse føler…

Aktuel status på byggeriet

Næppe var pennen blevet lagt, før der trillede nye fotos ind. Lars Francker havde været forbi Tyvekrogen og Sneglehuset i det gode vejr. Arbejdet glider bare, og brobyggeren giver den gas. Det ser rigtig fornuftigt ud. Nyd Lars Franckers billeder. De taler for sig selv.