Da bådene kom på land i Sørup

Fra holdet bag stationen i Sørup er modtaget følgende:

I et velorganiseret virvar af ihærdige LF’ere, vandslanger, højtryksspulere og bådtrailere kom “flåden” på land i lørdags. Alle både blev, inden  “opstaldningen”, vasket, så er de lettere at klargøre, når foråret melder sin ankomst. Efter 4 timers hårdt arbejde blev der serveret grillpølser og øl til de mange som havde sat tid af til at give en hånd med. Vores både kan nu holde en god vinterferie på land.

Bemærk at stationen stadig har vinterbåde, så det er muligt at få dækket fiskebehovet.

Tak til alle brave der deltog.

Jens, Michael og Ib fra Esrum Stationen.

En flok trætte medlemmer, som havde sat dagen af til at arbejde for LF. Det er den rette foreningsånd.