Ændring pr. 7. juli 2024
Efterfølgende er den anvendte vægt blevet testet og kontrolleret af Brian Jensen fra Rekordudvalget. Vægten har en misvisning, så den korrekte vært er 9,50 kg, hvilket vi har ændret vægten til.
De fleste husker nok vittighedstegningen med manden der står foran hoveddøren med en kæmpe fisk. Da konen lukker døren er hendes bemærkning: “Fangede du kun én?”.
Sådan har vores medlem Jack Jensen næppe haft det på sin tur til Arresø d. 2. juni. Han fangede ganske vist kun én, Men hvilken basse. En sandart på hele 9,30 kg.. Det er den største sandart i over 20 år i LF og en tangering af Christian Karlsens sandart fra 2001 fra Tystrup Sø.
Fangsten skete på en wobler og efter at have ageret “linselus”, blev fisken genudsat. Et kæmpe tillykke til Jack med den meget stor fisk.