Medio marts var Jan Kristoffersen en tur på Bagsværd Sø. Søen har i efteråret, vinteren og det tidlige forår fisket rigtig godt, så det har sikkert været med en god portion optimisme, han har grebet fast i årene.
Hvor lang tid der gik inden sandarten huggede, melder historien intet om, men “våbnet” var en Bomber wobler, som jeg har en stærk fornemmelse af er en af Jans foretrukne. Det var nemlig på en Bomber wobler Jan fangede en sandart på ligeud 5 kg nytårsaftens dag 2020. Wobleren viste atter sin effektivitet, og vægten på sandarten var 5,50 kg.
Fotografen var i dette tilfælde også Per Lien Pedersen. Mon ikke der er nogle medlemmer der skylder Per en stor tak, for han tager nogle fine fotos, som både Tidende og hjemmeside er rigtig glade for. Så også tak til Per herfra. Tillykke med sandarten skal naturligvis også tilflyde Jan.