Det har ikke været mange fangstrapporter fra Esrum Sø i dette fiskeår, men det ser ud som om der er “slået hul på bylden”, hvis man kan udtrykke sig sådan, når det drejer sig om fisk.
Lørdag var Klaus Vestergaard nemlig en tur på Esrum Sø, og der skete nemlig det vi har gået og ventet på i lang tid, nemlig nogle kapitale fisk der tynger vægten. Det blev både til en rigtig flot gedde på 9,50 kg, som blev fanget på agn, og årets hidtil største anmeldte aborre på 1,690 kg, der blev fanget på en jig, Forhåbentlig er det et signal om, at nu starter efterårssæsonen med masser af flotte fisk. Herfra skal der lyde et kæmpestort tillykke til Klaus.